Granskningskommissioner er en ny undersøgelsesform, der blev vedtaget med lov nr. 671 af 19. april 2021.

I modsætning til undersøgelseskommissioner, der er forankret i regeringen og Justitsministeriet, er granskningskommissioner forankret i Folketinget. Formålet er at undersøge sager, der har fået kritisk opmærksomhed enten i offentligheden eller i Folketinget.

Det er Folketinget, der beslutter at nedsætte en granskningskommission. Det er også Folketinget, der udarbejder kommissoriet og udpeger kommissionens medlemmer og udspørger, og som i sidste ende modtager den endelige beretning. Folketinget skal udpege 3 medlemmer til granskningskommissionen. De skal være uvildige og uafhængige, og mindst en af dem skal være dommer.

Reglerne for granskningskommissioner ligner dem for undersøgelseskommissionerne, f.eks. med mulighed for indkaldelse af vidner. Men granskningskommissioner er tænkt som en lettere proces, der skal kunne gennemføres hurtigere og med et mere afgrænset område. Tidsrammen for en granskningskommission er 12 måneder. Det betyder også, at genstanden for undersøgelsen ikke bør være større, end at sagen kan afsluttes inden for tidsrammen.

Når undersøgelsen er afsluttet, modtager Folketinget en beretning, der beskriver granskningskommissionens resultater. Som ved en undersøgelseskommissionen har granskningskommissionen ikke nogen dømmende myndighed. Den kan undersøge og redegøre for et forløb, men hvis ministeren skal stilles til ansvar, skal Folketinget efterfølgende gå videre med det.

De fleste regler er beskrevet i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, mens nogle af reglerne om nedsættelsen af kommissionen og opfølgningen på beretningen er beskrevet i Folketingets Forretningsorden. Kommissionen planlægger selv sit arbejde.